Det blå ishus – Torvet 11

Hjemmelavet is & sorbet lavet på økologisk fløde og mælk…

Hjemmelavet is er Jakobs store passion og her vil vi forkæle Faaborgenserne og alle turisterne med hjemmelavet is af højeste kvalitet. Konceptet er simpelt : smagen i højsædet, ingen unødvendige tilsætningsstoffer og isen laves på økologisk fløde og mælk. Udover is i vaffel og bægre har du også mulighed for at nyde en lækker isdessert anrettet i glas i caféen eller i vores dejlige gårdhave.

Alle vores is toppes med lækre toppings som selvfølgelig også er –hjemmelavede. Prøv bl.a. vores friskpiskede hyldeblomstguf, hjemmelavet karamelsauce, marengskys, rabarberkompot og meget mere.

Køb en isboks med hjem…

Vi tilbyder 3 forskellige størrelser : 750 ml., 1000 ml. og 1500 ml. Kig ned i butikken og sammensæt din egen boks ud fra dagens udvalg i disken.

Lej en isdisk til din fest…

Skal du holde en mindre fest, så er vores transportable isdisk et fantastisk valg. Velegnet til  selskaber på 10 til 50 personer.

Du kan selv afhente isdisken i vores butik. Isdisken kan sagtens stå i bagagerummet på en stationscar eller på bagsædet af en bil. Det kræver dog at I kommer 2 personer, da isdisken er for tung til 1 person.

Ønsker du isdisken leveret, så kan du tilkøbe dette for 500 kr. (levering samt afhentning) indenfor 25 km. fra vores butik.

Du kan vælge mellem 4 store containere med is à 5 liter eller 8 små containere à 2,5 l., og du bestemmer selv hvilke varianter du ønsker ud fra vores aktuelle sortiment. isskeer medfølger.
Prisen for 20 liter is er 2400 kr. inkl. leje af isdisk

Prisen for 25 liter is er 2800 kr. inkl. leje af isdisk

Prisen for 30 liter is er 3200 kr. inkl. leje af isdisk

Du betaler et depositum på 1500 kr. ved bestilling, som du får tilbage så snart isdisken er returneret i korrekt stand.

Derudover kan du tilkøbe diverse tilbehør :
Vafler : 3 kr./stk.
Bægre : 3 kr./stk.
1 liter hjemmelavet hyldeblomstguf : 50 kr.
1 liter økologisk flødeskum : 50 kr.
hjemmelavet marengs (almindelig eller lakrids) : 3 kr. pr. stk.
Hjemmelavet sprød mandelkiks : 3 kr. pr. stk.
0,25 liter hjemmelavet karamelsauce :  50 kr.
250 gram hjemmelavet rabarberkompot tilsmagt vanilje : 35 kr.
1 liters isbokse til overskydende is : 10 kr./stk.

Ønsker du at bestille en isdisk eller ønsker du at vide mere, så ring til os på 62610067 eller send en mail til magasingaarden5600@gmail.com

Sådan laver vi vores is

God ide at tilmelde sig nyhedsbrevet

Få nyheder og gode tilbud fra Magasingården.

Tilmeld dig nyhedsbrev

* indicates required